Nyhed:

Bilvask, teater og salg af pølser og brød: Rigtig mange støtter allerede op

Vi har allerede fået rigtig mange henvendelser fra både virksomheder, foreninger og private, der bidrager til Thy for Ukraine.  

Børn vil vaske biler for at støtte ofrene for krigen i Ukraine. Andre steder i kommunen er thyboer i fuld gang med at arrangere støtte-teater, pandekagesalg fra privaten og en bod med brød og pølser. 

Alle initiativer – store som små – er meget velkommen. Det hele gør en stor forskel for ofrene i Ukraine.  

Når du har et konkret event eller arrangement, du gerne vil dele med alle os andre i Thy, kan du nemt gøre det ved at klikke her.  

Du vil blive mødt af en formular, du skal udfylde. Herefter bliver dit bidrag til Thy For Ukraine gjort synlig på www.thyforukraine.dk.